Vores lokale plejecenter Dalbogaard er truet af lukning. Skanderborg Kommune skal betale 34 millioner kroner tilbage til staten for uberettiget udbetaling af arbejdsmarkedsrefusion for 2010 og 2011. Byrødderne fik på deres budgetseminar torsdag og fredag præsenteret et sparekatalog
Nogle af de mange spareforslag er lukning af plejecentrene Dalbogaard i Gl. Rye. Vi må på barrikaderne igen. En lukning af Dalbogaard vil ramme de lokale ældre og deres pårørende hårdt.
Svar af:
Peter Hald,
peterhald@gefibermail.dk, 4. september 2011 kl. 20:42
Borgerforeningen har nu sendt følgende indsigelse til Skanderborg Kommune:
Hermed en indsigelse mod forslaget om at lukke plejecentret Dalbogård i Gl. Rye
Gl. Rye 4. september 2011-09-04
Protest mod forslaget om lukning af plejecentret Dalbogård.
Borgerforeningen i Gl. Rye tager skarp afstand fra forslaget om at lukke plejecentret Dalbogård i Gl. Rye. En lukning af vores velfungerende plejecenter vil gå hårdt ud over beboerne og deres pårørende, og der er en overhængende risiko for, at det vil forkorte livet for nogle af beboerne. Det vil skabe stor utryghed, når beboerne skal flyttes til et andet plejecenter langt fra Gl. Rye.
Driftsbesparelsen ved at lukke Dalbogård er kun 1 million kroner årligt. Et meget lille beløb set i forhold til de store ulemper og forringelser, som beboerne på Dalbogård og indbyggerne i Gl. Rye vil opleve.
Dalbogård er et populært samlingssted for ældre indbyggere i Gl. Rye, og der er ingen tvivl om, at Gl. Rye vil blive voldsomt amputeret ved at miste sit lokale plejecenter.
Mvh. Peter Hald, næstformand i Borgerforeningen i Gl. Rye
På vegne af borgerforeningens bestyrelse
Svar af:
Peter Hald,
peterhald@gefibermail.dk, 7. september 2011 kl. 22:17
Det ser nu ud til, at Dalbogård undgår lukning. Ifølge flere medier har Skanderborg Kommune opgivet lukningsplanen!
Svar af:
Søren Grosen,
sgr@grosens.dk, 9. september 2011 kl. 22:36
Lukning af Dalbogaard er droppet.
Byrådsmedlem Finn Pedersen
Som lokal og bosiddende i Gl. Rye er jeg utrolig glad for at det er lykkedes at få lukningen af Dalbogaard ud af direktionens handlekatalog over besparelser.
Dalbogaard er et velfungerende mindre plejecenter, som både brugere, ansatte og pårørende er rigtig glade for. Det har med sine 10 faste pladser og 6 aflastningspladser en størrelse så alle kender hinanden og der er en rigtig god atmosfære på centret
Herudover er der andre mere eller mindre plejekrævende beboere i nærheden af centret, som bor i eget hjem, som også får deres pleje som udgangspunkt fra centret. Centret har en rigtig god lokal opbakning og er også centrum for fælles aktiviteter for mange ældre i Gl. Rye. Derfor vil det også være et rigtig stort tab for Gl. Rye ved en sådan lukning.
Vi skal passe på at vi ikke fra centralt hold gør også bedrevidende omkring betydningen af sådanne lokale institutioner for lokalområdet. Vi skal også passe på at det ikke bliver snævre økonomiske beregninger uden lokal inddragelse der bliver afgørende for beslutningen om sådanne lukninger.
Vi har ofte set at der lokalt er både frivillige kræfter og ideer til at finde løsninger i mindre målestok i sådanne lokale områder. Det gælder rigtig mange steder, men ikke mindst i Gl. Rye har vi før set sådanne initiativer til gavn og glæde for lokalsamfundet.
Finn Pedersen
Burmlundvej 2, Gl. Rye
8680 Ry
Byrådsmedlem for Venstre