Vedr. indkørsel Kastaniealle / Hallen
Af:
Jakob,
13. januar 2012 kl. 14:08
Lige en lille bøn. Jeg ved at der er blevet sendt en mail rundt fra Gl. Rye IF vedr. indkørsel til Kastaniealle nede fra Ryesgade. Vi bor selv i nr. 7, lige overfor boldbanen og hallen. Lad mig med det samme sige at vi intet har imod trafik og liv. Vi elsker det.. Da vi købte huset vidste vi jo at det var sådan det var, og det er bestemt kun hyggeligt at hilse på kendte og nye ansigter udenfor døren. Men, vil I ikke godt hjælpe hinanden og os, med at holde farten nede.
Jeg ved at der fra Gl Rye IF´s side er blevet meldt ud at indkørslen op af Kastaniealle slet ikke skal bruges. Men, skulle du alligevel have forvildet dig den vej, vil du så ikke godt holde hastigheden nede på omkring 10 km/t maks.
Vi har en lille dreng på 2 år som af og til går udenfor sammen med mig, men jeg oplever ofte folk komme med både 20 og 30 km/t forbi huset. Og jeg ved, at hvis han en dag går ud på vejen er der ikke en chance for at se ham, eller stoppe med den fart. Vejen svinger, og sigtbarheden er dårlig.
Jeg ved at denne lille bøn gælder for mange af de forældre der har børn ved skolen og hallen.
Hvis vi minder hinanden om det så bliver det uden tvivl en god vane at køre ligeså stille . . .
Tusind tak
Besvar tråd