Ved koncerten medvirker solister, vi holder meget af og som har været med på, og sat sit personlige præg korets 10 årige musikalske rejse. På scenen denne aften står nemlig sammen med koret tre tidligere korledere og solister.
Michelle Elmhøj er kendt for sin varme stemme, musikalske alsidighed og nærværende formidling, mens Marianne Lewandowsky med sin stærke musikalitet og sceniske udstråling skaber en særlig kontakt til publikum. Gregory Boyd bringer den autentiske gospeltradition fra New Orleans med sig og er kendt for sin kraftfulde stemme, store energi og karismatiske optræden.
Koncerten byder også på genhør med korets medstifter og faste pianist James Khoanyana, hvis karakteristiske klaverspil gennem årene har været en vigtig del af korets lyd. Han akkompagneres af bassisten Anders Plough Pedersen og trommeslager Jimmi Bech – to erfarne musikere med stærke rødder i gospelmusikken.
Jubilæumskoncerten ledes af korets nuværende korleder, Lone Boyd, som med stor passion har videreført korets tradition for sangglæde, musikalitet og fællesskab.
Aftenen bliver en hyldest til gospelmusikken sammen med musikere, der gennem de seneste 10 år har været med til at forme Gl. Rye Gospelkor. Publikum kan se frem til en stemningsfuld koncert med stærke solister, medrivende rytmer og masser af livsglæde – præcis som gospel skal opleves. Efter koncerten serveres der bobler og kransekage.