Links og foldere
Angivelserne P1 - P11 længere nede i teksten henviser til
vandreturs-PDF-en ovenfor.
Det midtjyske Søhøjland
Terrænet omkring Mossø gennemskæres af den nordsydgående
Gudenådal og østvestgående dal med Mossø og Salten Langsø og
tilhørende terrasser.
Højdeforskellen mellem kurverne er 5 m. 1 cm på kortet svarer
til ca. 800 m i terræn.
Plantevæksten varierer med landskabets former. Højest ligger det
bakkede morænelandskab med landbrugsjord. Tættere ved Gudenåen ses
de flade Gudenåterrasser skabt af istidens smeltevand.
De sandede flader er enten bevokset med Lyng, nåletræsplantager
eller ligger hen som magre marker. I overgangen mellem terrasserne
findes de stejle skrænter uegnet til landbrugsdrift.
De tørre sydvendte skrænter er ofte bevokset med Hedelyng og
Enebær. På de nordvendte skrænter har den oprindelige skov
overlevet som krogede Ege eller Bøge.
På de fugtige enge i bunden af ådalen gror den gule Engkabbeleje
om kap med den lilla Trevlekrone. Hvor græsningen er ophørt gror
engene til i Pil eller El.
Kulturhistorie
Søhøjlandet er naturpræget og tyndt befolket. Området har dog
altid været brugt af mennesket fra jægerstenalderen, over
klostertiden til den tidlige industrialisme.
Stenalderen
Langs søer og åer kan der mange steder findes redskaber fra
stenalderen, den såkaldte Gudenåkultur. Gudenåkulturen er en
sammenblanding af Maglemose-, Kongemose-og Ertebøllekulturen, og
rummer således stenredskaber fra flere ældre stenalderkulturer fra
perioden 7.500-4.000 f. Kr. På Gudenåmuseet er udstillet mange
flintredskaber opsamlet på områdets marker.
Friluftslivet
Den storslåede natur i Søhøjlandet giver rige muligheder for
naturoplevelser. I området findes mange afmærkede vandre- og
cykelruter, gode campingfaciliteter og muligheder for kanosejlads.
Der er flere gode cykelture omkring Mossø. Amterne har udgivet
cykelkort.
Fuglelivet
Mossø er hjemsted for et rigt fugleliv bl.a. med mange
andefugle. I fuglereservatet på Emborg Odde yngler en koloni af
Hættemåger. De er aggressive, og yder herved beskyttelse over for
rovfugle.
Dette benytter den Sorthalsede Lappedykker, som yngler i
mågekolonien. Sorthalset Lappedykker er derfor kun almindelig i
enkelte søer med mågekolonier. Senere på sommeren ses Lappedykkeren
langs rørskoven, hvor den finder sin føde, der består af
smådyr.
Den Toppede Lappedykker lever derimod mest af fisk, og holder
derfor til på søfladen. Her konkurrerer den med rovfisken Sandart
om småfisk. Derfor veksler dens antal meget med mængden af
fisk.
Mossø er så stor, at den for fuglene virker som en fjord. Ved
søen ses i træktiden flere havfugle som Ederfugl, Lom og
Sortand.
Fiskelivet
Mossø har i
kraft af sin størrelse og varierende dybdeforhold et rigt fiskeliv.
Mange familier har tidligere ernæret sig ved fiskeri i søen. Der er
ca. 20 fiskearter i søen. Aborre, Skalle og Hork er nok de mest
talrige, mens Sandart, Ål og Søørred har størst fiskerimæssig
interesse.
Sandarten er en rovfisk, der jager ved hjælp af lugtesansen. Den
har derfor en fordel i Mossøs grumsede vand i forhold til Gedden,
der især jager ved hjælp af synet.
For at sikre fiskenes vandring i Gudenåen opstrøms fra Mossø
etablerede Skov- og Naturstyrelsen i 1992 et fiskestryg til Dødeå
uden om Riværket, og ved Klostermølle blev der bygget en
fisketrappe. I begyndelsen af april kan vandet ved Klostermølle
nærmest koge af småfisk, når store stimer af den lille laksefisk
Smelten vandrer op i vandløbene for at gyde.
Pinddal Mose - ca. 4 km (P4)
I Pinddalen føres vandet fra Fåresø til Gudenåen. Pinddal er en
langstrakt mose, hvor der indtil 1950'erne har været gravet tørv.
Mosen er opdelt i mange smålodder, da samtlige huse og gårde i
omegnen havde et tørveskifte til forsyning med brændsel. Overalt i
mosen findes de små mosehuller med stejle skrænter og stillestående
vand. Mange af tørvegravene er i dag ved at gro til med pil og
birk.
Øverst i Pinddalen ligger Fåresø omgivet af lyngklædte bakker og
næringsfattige mosehuller. Langs Fåresøens bredder gror blandt
andet Tranebær med sine røde bær og den kødædende plante Soldug.
Navnet Fåresø stammer fra dengang man vaskede fårene i søen før
efterårsklipning. I dag græsser fårene atter omkring søen, for at
holde landskabet åbent.
Dørup Skov - ca. 5 km (P5 og P6)
Fra den gamle hestestald med landskabs- og klosterudstilling i
Dørup starter den afmærkede rute gennem Dørup Skov. Dørup Skov er
en meget afvekslende parcelskov med lodder af nåleskov, bøgeskov
eller hedeflader med Blåbær. Fra Møgelkol er der en vid udsigt over
Mossø. Turen kan også begynde i Voerladegård. Her lå i
middelalderen ladegården til Voer Kloster. Mellem klostret og
ladegården ses stadig spor efter den tids hulveje.
Hem Odde - ca. 2 km (P7)
Fra parkeringspladsen fører en sti ud
til Hem Odde, hvor der er offentligt opholdsareal langs hele
østsiden.Yderst på odden vokser en spændende kratskov af krogede
bøge og ege. Fra odden er der en fin udsigt over Mossø. Der er
sandstrand, hvorfra man kan bade i søen.
Gudenådalen - ca. 8 km (P2)
Den afmærkede sti forløber på Gudenådalens første terrasse på
østsiden af Gudenå. Mange steder går stien på kanten af åbrinken.
Nogle steder har Gudenåen gravet sig ind i kanten, og der er
opstået op til 10 meter høje skrænter. Fra stien er der mange fine
kig ud over Gudenåen, og de afgræssede enge. Undervejs passeres
Vilholt Mølle med den opdæmmede Møllesø.
Den privatejede Vilholt Mølle var engang træsliberi under
Klostermølle. Vandmøllen fungerer i dag som el-kraftværk. Turen
fortsætter til Voervadsbro og over det tidligere Voer Vad til
Vilholtvej, der går på kanten af ter-rassefladen vest for
Gudenå.
Emborg Vestermark-Dalgård - ca. 6 km (P8, P9, P10 og P11)
Den tørre og sandede terrasseflade er i dag en sammensat mosaik
af tætte nåletræsplantager, hedeflader og flere mindre søer. Fra
Emborg går den afmærkede sti ad grusveje i det overvejende
privatejede område og passerer blandt andet det katolske lejrcenter
Ømborgen. Fra stien er der udsigt over Mossø og fuglereservatet på
Emborg Odde.
Turen fortsætter over asfaltvejen til Odderholm. Ved Odderholm
har den brede Gudenå nærmest karakter af flod, når den bugter sig
langs det afgræssede sumpområde. Navnet Odderholm hentyder til, at
det sumpede område har været tilholdssted for oddere.
Herfra går man videre over de tørre overdrev på Dalgårds jorder.
På overdrevet gror de karakteristiske tørketålende planter som
Håret Høgeurt, Gul Evighedsblomst og Sandskæg. Andre steder er
jordbunden så næringsfattig, at kun mosser og laver kan overleve.
Fra overdrevsarealerne er der en storslået udsigt til Gudensø. Nord
for søen ses den lyngklædte Langebakke, der er ryddet for
træopvækst.
Fra P10 går en ca. 2 km lang rundtur over Dalgårds jorder med de
lysåbne nåletræsplantager, tilplantede landbrugsjorder og
overdrevsarealerne ved Gudensø. Dalgården administreres af
Silkeborg Statsskovdistrikt.
Lindholm Hoved - ca. 2 km (P8)
Turen går langs pile- og ellekrat. Undervejs vil man fra
rørskoven høre flere småfugle blandt andet Rørsanger og Rørspurv.
Ved foden af Lindholm Hoved er der opført et fugletårn, hvorfra man
kan iagttage Mossøs rige fugleliv.
Hættemåger fra kolonien i fuglereservatet på Emborg Odde.
Troldand, Gravand og Taffeland på jagt efter føde langs rørsumpen.
Flokke af Grågæs eller hvide Knopsvaner, der har slået sig ned ved
søen. Af og til ses også Fiskeørn.
Gammel Rye
Navnet Rye kommer af rydning, og byen må være opstået som en
sådan. I århundreder var Rye hovedbyen i Midtjylland. Den lå
centralt i krydset mellem østvest- og nordsydgående veje. Ved Rye
blev der f.eks. afholdt ting, og på Galgebakken øst for Rye stod
tingets galge. Her kunne tingsdommene straks forrettes.
Foruden sit ting var byen også søgt for sine helligkilder med
helsebringende kraft. Skt. Sørens kilde er stadig bevaret i skoven
vest for byen. Vandet herfra skulle være særligt godt mod
øjensygdomme. Efter reformationen blev tinget nedlagt og klostrene
lukket. Rye mistede langsomt sin betydning, men bevarede længe sin
status som markedsby.
En sidste opblomstring fik Gl. Rye i 1800- tallet som centrum
for
træskoproduktion. Overalt, hvor der var plads mellem gårdene,
blev der bygget huse til træskomagere. I hvert andet hus boede en
træskomand. På museet ved Gl. Rye Mølle findes en udstilling om
træskofremstillingen, og om flyvepladsen og flygtningebyen, der lå
på Rye Hede omkring 2. Verdenskrig.
Galgebakken
Fra Mølle- og Træskomuseet i Gammel Rye starter den afmærkede
vandretur til det lyngklædte område omkring Galgebakken, der ligger
101 m over havets overflade. Fra den afmærkede sti kan man gøre en
afstikker ind i fårehegnet til Musebakke. Herfra er der flot udsigt
over Mossø og området omkring Sukkertoppen.
De lyngklædte bakkedrag er delvist ryddet for selvsåede træer.
Som et led i Århus Amts hedepleje er der indhegnet et område, der
afgræsses med får. Der er fri adgang på hedearealerne også inden
for fårehegnet.